Frimærkets Venner, Gelsted

Kontortempler

Skrevet af Kim Widen

Kontorstempler, eller trodatstempler hvis officielle navn er ’navnestempel med dato’, dukker i deres nuværende form op i begyndelsen af tresserne og er brugt nærmest overalt af postvæsenet. Primært har stemplet været et kvitteringsstempel, men på rigtigt mange forsendelser og dokumenter kan man finde stemplerne brugt til at annullere frimærkerne

Postvæsenet har ikke ført nogen optegnelse over, hvilket har gjort, at ethvert forsøg på at katalogisere dem nærmest afgik med døden, inden man for alvor var kommet i gang. Denne type af kontorstempler har dog en vigtig skæringsdato, den 12 februar 1968, hvor man skiftede samtlige stempler ud i forbindelse med at man ophørte at bruge sorteringskoden inde hos postgiro.

kontorstempel 3820
Enkeltportobrev fra Thorshavn med sorteringskodenummeret 3820. Torshavn fik postnummer 3800.

kontorstempel 015789

Stemplerne er relativt almindelige at finde brugt på danske frimærker, så oftest er det selve forsendelsen, formularen eller poststedet det, som afgør prisen på objektet. Dog er de stempler med sorteringskode betydeligt sværere at finde, hvilket skyldes den begrænsede tidsperiode på cirka 6½ år. (#2 eksempel på efterportobrev 1971 6702 postkort fra Tyskland sat i porto)

Udover efterportobreve er der fire tilfælde hvor man i en kortere eller længere tidsperiode vil kunne se kontorstemplerne brugt som annulleringsstempler på objekter som naturligt ville komme publikum i hænde. Genparts- og efterkvitteringer var en af dem men de er relativt sjældne især efterkvitteringerne som faktisk eksisterede helt ind i dette årtusind hvor genpartskvitteringerne blev udfaset sidst i firserne. I en periode fra sidst i halvfjerdserne til engang sidst i midt firserne blev gebyret for at sende en giro til udlandet påsat med frimærker på afsenderen kvittering, de blev så normalt stemplet med skrankens kontorstempel men en gang i midten af firserne var det slut med den praksis. (#3 &4).

kontorstempel 015789
kontorstempel 015789

kontorstempel 015789

Da postvæsenet i halvfemserne begyndte at inddrage dagstemplerne, tyede man i mindre posthuse til at stemple de anbefalede breve med kontorstemplet (se #5)

... og til sidst, da man i 1987 indførte muligheden for at få et bevis for at man havde afsendt et almindeligt brev, så var det igen primært kontorstemplet som kom i sving her.

Men ellers er det i dag muligt at finde kontorstempler brugt på næsten alt postalt og filatelistisk materiale fra tresserne og op efter. Det er kun de fire mest almindelige typer af objekter der er vises her og interne postale objekter er undladt her.

Eksternt dokument med sorteringskoder

Valid XHTML og CSS / Copyright © Frimærkets Venner, Gelsted - 2018 / 2025