Takninger på danske frimærker
Illustrationerne er hentet fra AFA's CD-katalog, gengivet med tilladelse fra Nordfrim. Illustrationerne må ikke kopieres eller videredistribueres
Læs om selvklævende frimærker og deres forskelle længere nede på siden.
Til at begynde med (fra 1851) var danske mærker slet ikke takkede. Man måtte selv have fat i en saks, for at adskille de enkelte mærker før påsætning på breve.
Ved 1863-udgaven af de "små kvadrater" indførtes en gennemstikning, som muliggjorde let afrivning af de enkelte mærker fra arket.
Først ved 1864-udgivelsen (Krone, Scepter, Sværd) indførtes en egentlig takning hvorved opstod en række runde huller i mellemrummet mellem mærkerne.
Takningerne blev gennem de første tider udført på forskellige måder:
- Linjetakning
udførtes ved at et takkeapparat med en enkelt række nåle blev trykket ned gennem et mærkemellemrun, så flyttedes arket en mærkebredde og der lavedes en ny række huller. Derefter, når man var kommet hele vejen i bredden drejedes arket 90° og så takkedes arket på den anden led.
Var bogtrykkeren tilstrækkelig omhyggelig, blev frimærkernes takker i hjørnerne pænt regelmæssige og mærkerne pænt lige høje og brede. Men det er mere reglen end undtagelsen at se skæve hjørner og varierende højde og bredde.
Linjetakning er kun anvendt på enkelte af de tidlige udgivelser af takkede danske frimærker. - Kamtakning
udførtes med et udviddet takkeapparat, hvor der for hver frimærkebredde var monteret en kort lodret række nåle svarende til en mærkehøjde. Derved slap man for at skulle dreje arket og takke i to operationer.
Også her afhang hjørnetakkernes udseende af bogtrykkerens omhu. Også her er det mere reglen end undtagelsen at se skæve hjørner og højden kan også variere.
Kamtakning anvendtes på den første takkede udgivelse af danske frimærker (i 1864) og fra 1895 som den eneste takning på bogtrykte danske frimærker frem til at arktakning i 1933 blev indført ved overgangen til at trykke i stålstik - Arktakning
Her var takkeapparatet yderligere udviddet, så hele arket blev takket i bare en enkelt nedtrykning af nålepladen.
Kun hvis en nål er blevet lidt skæv med tiden, opstod uregelmæssige takker. Men generelt er hjørnetakkerne pænt regelmæssige.
Der er gennem tiderne blevet anvendt forskellige størrelser takninger (benævnt ved et tal, der angiver antallet af huller pr. cm.). Det er også helt almindeligt, at der er anvendt forskellig takning på vandret og lodret takning på en enkelt udgivelse. En god takkemåler er derfor et helt uundværligt værktøj for korrekt bestemmelse af takning - og dermed hvilken udgave af et bestemt frimærke, man sidder med. Heldigvis er en takkemåler en overkommelig udgift.
Selvklæbende frimærker
Fra 2009 indførte PostDanmark brug af selvklæbende frimærker - i begyndelsen som et supplement til arkudgaverne men fra 2018 har (nu) PostNord valgt kun at trykke frimærker på selvklæbende papir.
Jeg er blevet spurgt om, hvordan hulen man dog kender forskel på de forskellige typer - gummierede, selvklæbende fra ark, selvklæbende fra hæfter. Det prøver jeg så at hjælpe lidt på vej med her.
Hvis du ser på kanten af papiret inde i takhullet (den røde streg), vil du se, at papiret er skarpt i overgangen fra forside til hul. Endvidere er spidsen af takkerne mere eller mindre flossede og takkerne af uregelmæssig længde, fordi mærkerne er revet fra hinanden. Frimærket er fra et konventionelt frimærkeark med vandopløseligt gummi på bagsiden.
Hvis du tilsvarende ser på hullet her (den røde streg), ser du en let runding fra forsiden og ned i takhullet. Endvidere er takkerne regelmæssigt lige lange og de ender i en blød runding. Frimærket er fra et ark selvklæbende frimærker.
Ligeledes her (den røde streg) runder papiret blødt ned i takhullet. Men forskellen fra forrige billede er hjørnetakkerne (de grønne streger): Den højre hjørnetak har en stejl vinkel mens den venstre hjørnetak ligger mere fladt. Drejer du mærket 90° eller 180°, vil billedet være det samme: højre hjørnetak står stejlt og venstre ligger fladt. Også her er takkerne regelmæssigt lige lange og de ender i en blød runding. Frimærket er fra et hæfte selvklæbende frimærker.